Artikel

Ny forældreapp.

Udgivet

May 9, 2018 06:43

1113
1

Hvis du allerede er medlem af Maneno, er Maneno Parent ganske gratis. Du kan downloade app'en lige HER

 

Hvis du ikke allerede er medlem af Maneno, kan du oprette dig lige HER (husk at de første 14 dage er gratis)

 

 

Med de nye tiltag i vores forældre-app Maneno Parent, har vi haft stort fokus på, hvordan vi bedst muligt kan inddrage forældrene meget mere i deres børns læsning, og på den måde få skabt gode læsevaner sammen med deres børn.


Det kan godt kræve en stor portion arbejde at få skabt nogle gode læsevaner for sine børn. Det er ikke meget anderledes end alle mulige andre vaner, der skal indføres eller afskaffes for den sags skyld. Det kræver et stort samarbejde og engagement fra både dig og dit barn, og når det kommer til den daglige læsning, hører vi ofte, at det er en lidt sur pligt, der bare skal overstås. Specielt for nylæserne, som synes det er svært at få en mening ud af alle bogstaver og ord, kan læsningen være en kilde til utallige diskussioner og konflikter i de danske hjem.
 
Vi er klar over, at læsningen i mange hjem ofte bliver nedprioriteret i en travl hverdag med fritidsaktiviteter, legeaftaler og andet der skal ordnes. Intentionen om at få læst dagligt er til stede, og selvom 15 min. læsning kan lyde som noget alle burde kunne få presset i ind, er det langt fra tilfældet.

Vi ved at Maneno allerede hjælper mange tusinde børn, og vi håber selvfølgelig at de nye tiltag i Maneno Parent, kan være med til at hjælpe og sætte endnu mere fokus på læsningen i alle de danske hjem.
 
Lad os stille skarpt på de spændende nye tiltag her.
 


1: Lav individuelle læseplaner og indstil læsetid
Alle familier er forskellige, og måske passer det ind i din families rytme, at dit barn læser mandag, tirsdag, onsdag og lørdag? Måske passer det kun fredag og lørdag i den ene uge og kun onsdag i næste uge? Vores medlemmer har haft et ønske om, at de selv kunne planlægge læsningen, og det giver super god mening. Nu kan du derfor planlægge ugens læsning, så det passer lige præcis ind i DIN families rytme.
For nogle nylæsere kan 15 min. læsning virke helt uoverskueligt, og det kan derfor være en fordel at aftale med ens barn, at 10 min. læsning er helt ok til at starte med. Det kan også være, at dit barns lærer har anbefalet, at dit barn læser lidt mere i en periode, og du har nu mulighed for at indstille læsetiden i Maneno, så det passer netop til dit barn. 

 

 

 

2: Tilføj læsetid udenfor Maneno
Vores mission er at få børn til at læse mere i deres fritid, blive dygtige og glade læsere, og i vores optik tæller alt læsning. Om det er læsning i Maneno, i avisen eller i en fysisk bog er ikke afgørende. I den nye version af Maneno Parent, kan du som forælder nemt registrere læsning udenfor Maneno. Du kan både registrere tid, men også scanne ISBN koden bag på den fysiske bog.

 

 

 

 

 

3: Følg med i dit barns læsning
Hvor meget får dit barn egentlig læst i Maneno, hvilke bøger læser dit barn og hvilket niveau læser dit barn på? Alt dette kan du nu nemt følge med i i Maneno Parent, og det giver dig også en enestående mulighed for at tale med dit barn, om de bøger han/hun læser.

 

 

 

 

4: Beløn dit barn
Som noget helt nyt, kan du nu belønne dit barn med diamenter, hvis du f.eks. synes at dit barn har været ekstra god til at få læst i ugens løb. Du kan også sende en lille besked og/eller en emoji.

 

 

5: Sæt læsningen i bero
Det kan være rigtig rart at kunne sætte læsningen i bero, uden at det går ud over ens barns dragestadie. Det kan f.eks. være, hvis du skal på ferie, eller på forhånd ved at det bliver en uge, hvor der ikke bliver tid til læsning.

 

 

 

Psssst... Hvis du allerede er medlem af Maneno, er Maneno Parent ganske gratis. Du kan downloade app'en lige HER

 

 

Hvis du ikke allerede er medlem af Maneno, kan du oprette dig lige HER

 

 

 

 

Del via sociale medier
1 Kommentarer
2018-06-05 10:05:37
Gitte
Hej.
Min datter har maneno på skolen. Kan jeg så installere parent delen på min iPad og bruge det uden abonnement eller skal jeg have abonnement?
Hilsen Gitte
0
Tilføj din kommentar