Artikel

Hvad skal mit barn læse for at blive en dygtig læser?

Udgivet

September 5, 2018 12:44

297
0

For at blive en stærk læser, skal dit barn læse i omkring 15 minutter hver dag. Samtidig er det vigtigt, at du sætter tid af til at læse med dit barn, for at motivere og støtte op om barnets læseudvikling. Det er hvad langt de fleste skoler anbefaler, og i Maneno er vi sådan set ikke uenige i dette. 

 

Men er det lige meget hvad dit barn læser, bare han/ hun læser? Bliver barnet en stærk læser af at læse Anders And blade eller teksten på en Youtube film i 15 minutter hver dag? Er tegneserier lige så godt som at læse Astrid Lindgrens bøger eller Kommas læsestart? 

 

Nogle børn er vilde med at læse tegneserier. De kan sidde længe og fordybe sig i billeder og tekst og grine højt, når Anders And kommer galt afsted eller kæmpeaben Gillegum fra Junlens Herre laver noget skørt. Vi kan alle blive enige om, at det er dejligt at se børn fordybe sig i noget andet end et computerspil. Men er det noget som gør dem til stærke læsere? Hvad er egentlig godt indhold og hvad er ”tomme kalorier” og underholdning?  

  

I 80’erne mente man at tegneserier var noget man læste for sjov, og slet ikke noget man læste for at lære noget. Ofte sneg børnene tegneserier ind i klasselokalet, for at læse dem i smug i frikvarterene eller når læreren ikke så det. Dette stigma hænger stadig ved og selvom tegneserier og andre former for ”non-litteratur” er blevet mere anerkendt som legitim litteratur, er der fortsat mange der mener at det ikke er lige så godt at læse tegneserier, som bøger.  

   

I Danmark har vi ry for at lade børn lege sig til læring. Denne pædagogik smitter også af på læsetræningen, hvor det ses som mere acceptabelt at læse tegneserier. I Maneno mener vi at alle kneb gælder, når det handler om læsning. Tegneserier er lige så gode som romaner, bare det kan fange barnets interesse og få barnet til at læse. Vores filosofi er, at ord er ord, og at det tæller alt sammen.  

 

I Maneno mener vi også at tegneserier kan øge læseglæden, samtidig med at de faktisk indeholder mange af de elementer som en almindelig skønlitterær bog indeholder. Måske kan man oven i købet argumentere for at tegneserier har indbygget læseunderstøttelse, da de grafiske illustrationer hjælper barnet med at forstå en ellers lidt svær tekst. Om det så er godt indhold og korrekt ordsammensætning, kan diskuteres. Men hvis barnet først fanger interessen for læsning og finder glæde i at fordybe sig i de skrevne ord, er der stor sandsynlighed for at de med tiden bevæger sig over i andre genrer. 

 

Skal dit barn blive en stærk læser, er vores grundfilosofi den, at man skal læse varieret. Ligesom man bliver et sundt menneske af at spise varieret kost, bliver man ligeledes en stærk læser af at læse mange forskellige typer litteratur.   

 

Man kan derfor sige at det er vigtigt at ens barn med tiden får berørt mange typer genrer, men når alt kommer til alt, handler det vel i bund og grund om at skabe læseglæde hos børnene. 

 

 

Hvis du ikke allerede er medlem af Maneno, kan du oprette dig lige HER

-De første 14 dage er gratis.

 

Husk at vi også har en forældreapp.  Hvis du allerede er medlem af Maneno, er Maneno Parent ganske gratis. Du kan downloade app'en lige HER

I Maneno Parent kan du blandt andet følge med i dit barns læsning, opsætte en læseplan og tilføje læsetid udenfor Maneno. 

 

 

 

 

 

Del via sociale medier
0 Kommentarer
Tilføj din kommentar